I dag opstarter vi en helt ny gren i vores spejdergruppe for børn mellem 3 og 6 år sammen med deres forældre (eller bedsteforældre).
Alle børnefamilier med børn i denne aldersgruppe er velkomne til at komme på besøg denne dag for at snuse til spejder- og friluftslivet.
Vi skal selvfølgelig være ude, lave bål, lege og prøve, hvordan det er at være spejder. Og så skal vi snakke om, hvilke hyggelige, sjove og lærerige ting, vi skal lave i løbet af året.
Møderne kommer til at ligge søndag i lige uger kl. 10 - 12.
Hvis I er interesseret i at høre mere om, hvordan det er at være familjespejder hos os, så kontakt gerne familiespejderleder Karina på telefon 24262721 eller gruppeleder Henrik på telefon 53563020.
Vi glæder os til at se jer!